En af de essentielle ting (og for nogen måske det sværeste) ved BLW er, at stole på, at dit barn selv siger til og fra ift. mad. Det er svært at vurdere hvor meget barnet spiser og selv nu hvor Walther nærmer sig 9 måneder, er det ikke altid han spiser ret meget. Men jeg stoler på, han spiser til han er mæt.
Hvis ens barn har fået MME, er man vant til en vis kontrol over, hvor meget barnet spiser, og der er visse retningslinjer man følger i forhold til hvor meget ens barn skal spise hver dag. Ydermere får børn der får MME stort set den samme mængde MME hver gang (se bogen side 159). Den kontrol skal man slippe, hvis man vælger BLW. Det er helt op til barnet, og man må stole på, at de selv kan styre det.
Hvis du er bekymret, så tænk på følgende:
Dit barn er ekspert når det kommer til dets egen appetit og behov
Man kan ikke direkte sammenligne den mængde et BLW barn får, med et barn der får mos. Der er ofte blandet mælk, vand eller andet i, hvilket gør, at det ser “ud af mere end det er”
Børns behov for mad er ligeså forskellige som voksnes – Man kender helt sikkert selv voksne, der kan leve af ingenting 🙂
Børns maver er små – De har behov for at spise små måltider mange gange om dagen
I begyndelsen, når der introduceres fast føde, er det som et supplement til mælk – ikke som erstatning (det bliver det over tid)
Overordnet set – Hvis dit barn har afføring, tisser, trives og har det godt, kan du stole på, at dit barn får mad nok. Det handler ikke bare om “at få noget mad i dem” – Hvis de er sultne og der er mad – spiser de 🙂 Husk at hyg jer i mens.
Vi har i dag fået installeret grander enheder – så nu rinder der frisk og lækkert Grander vand ud af vores vandhaner 🙂
Johann Grander opdagende for 25 år siden, en genial metode til vitalisere vand i respekt og samklang med naturen. Han har modtaget den højeste æresbevisning fra det Østrigske videnskabsministerium for sin opdagelse.
Vitaliseret vand styrker vandets naturlige egenskaber, skaber liv, balance og grønne besparelser, uden vedligeholdelse eller driftsomkostninger.
Vandet bliver vitaliseret ved hjælp af frekvenser/energispektrer fra informationsvand, som er indkapslet i alle GRANDER enheder.
Informationsvandet er udviklet af den Østrigske naturforsker Johan GRANDER, på grundlag af omfattende studier af naturen.
Forandringer og virkninger
Vitaliseret vand har en helt enestående hexagonal struktur som medfører at vandets kvaliteter styrkes på en række områder:
De gavnlige bakterier i vandet bliver styrket og dermed også vandets selvrensende egenskaber og mineraler som f.eks. kalk, jern og mangan reagerer anderledes og sætter sig bl.a. ikke fast på materialer.
Mange hundrede af videnskabelige undersøgelser gennem de sidste halvtreds år har konsekvent afsløret at frekvenser inden for det elektromagnetiske spektrum, har en stærk indvirkning på hver eneste facet at de biologiske reguleringsmekanismer.
To af Danmarks industrifyrtårne (Danisco og Topsøe) har valgt at installere GRANDER vamd. Ingen kan rigtig forklare, hvordan det virker – men alle kan se det..
Det bliver spændende hvilke effekter vi kan mærke ved GRANDER vand – Følg med på bloggen!
Fra vi startede BLW (da Walther var ca. 6 måneder) og frem til han var 8,5 måned var vi meget konsekvente – Ingen skemad! Jeg ammede og hvad han ellers indtog af mad styrede han selv.
Da Walther var 8,5 måned skulle jeg til polterabend, og jeg skulle derfor være væk fra sidst på eftermiddagen og aftenen, hvilket var det tidsrum jeg ammede mest. Ingen problem tænkte vi – et par uger inden polterabend – vi vænner ham til mælk fra flaske! Tidligere havde han drukket vand fra flasken, så vi vidste han kunne teknikken. Den før omtalte meget bestemte herre nægtede at tage flasken. Hverken vand, modermælk, MME eller sødmælk ville han tage – Mike afprøvede ved forskellige temperaturer, forskellige steder i hjemmet osv. Han blev hidsig – Mike prøvede til flere gange – lige lidt hjalp det. For at sikre os, at Walther var mæt når han skulle lægges i seng, og jeg ikke var hjemme til at amme, fik han skemad til aftensmad – Vi prøvede til op til selve dagen, og Walther ville nu gerne åbne munden og blive madet. Det var helt mærkeligt – at made sit barn når man egentlig ikke havde gjort det tidligere. Men det gik! Dog var det slet ikke så hyggeligt, synes jeg 🙂
På selve dagen for polterabend sørgede hans far for at give ham skemad og BLW til aftensmad, og han kunne uden problemer putte ham – You gotta do what you gotta do!
Den 13. september skal vi til bryllup i København, hvor vi skal overnatte på hotel. Det er første gang Walther skal passes (han vil være 9,5 måned), og nu er der indkøbt ny flaske, så det får et forsøg mere. Jeg ammer stadig om natten, og det ville være dejligt, hvis han ville tage flasken, så vi er trygge ved at han er mæt og glad til natten. Tiden må vise hvad herren siger til den – vi er kun lige gået i gang, og han synes flasken er vældig interessant – om ikke andet så at gumle på :-). Vi må se om der skal skemad i brug igen, eller om han vil tage flasken til den tid.
I øvrigt er min holdning den, at dem der passer ham bestemmer. Hvis de gerne vil give skemad og er mest trygge ved det (fordi man så ved, hvor meget han har fået at spise), så er det det, de skal gøre. Det giver ro at man ved, at ens barn er ikke er sulten, når man putter. Dette sikrer jeg normalt med amning, og andre ville kunne sikre det med flasken – hvis han ellers gad tage den 🙂 Jeg overlader kun min dreng til mennesker jeg stoler på, så jeg er tryg.
Walther skal starte dagpleje først i september – har hørt fra andre at de ikke er så vilde med BLW pga. svineriet. Ved endnu ikke hvad min dagplejemors holdning er, men det tager jeg som det kommer. Kan egentlig godt forstå, at forældres specielle ønsker er svære at implementere i en dagligdag med mange børn.
Hmmm – Har helt ærligt lyst til at skrive, at der ikke er nogen 🙂 Dem der er, er på ingen måde nogen, der generer mig (og det skal nævnes at jeg går under navnet Miss Ajax :-)).
Bogen nævner to – “The mess” og “Other people´s worries”. Og ja – Det sviner. Men alle børn skal lære at spise selv før eller siden, så man kommer ikke uden om det ved at vælge skemad. Ved BLW kommer “svineriet” blot tidligere. Mange oplever, at “the mess” varer i en kortere periode med BLW, fordi barnet træner det flere gange om dagen.
I forhold til andre menneskers bekymring, er det ikke noget jeg har oplevet ret meget. Der er mange der spørger ind til det – nogle måske fordi de er skeptiske. Men jeg tolker det som interesse, nysgerrighed og sund skepsis. I bund og grund skal man jo gøre det, man har det godt med, og som ens barn trives med. De bekymringer, der har været. har primært knyttet sig til “Jamen, blir han ikke kvalt?” – og det er jo i virkeligheden bare omsorg 🙂 At vi har valgt BLW er ikke ensbetydende med, at jeg har en holdning til om andre gør det eller ej – Slet ikke. What works for your family is the best for you!
En 3. ting er madspild – der går meget mad til hvert måltid, fordi der falder så meget ved siden af, og barnet tilbydes mad, til han selv siger fra. Men jeg synes hurtigt det bliver mindre og mindre. Der bliver ligeledes smidt grød- og mosrester ud – så måske der ikke er den store forskel.
Den sidste ting jeg kan komme på er, at hvert måltid kan tage lang tid. Nogen vil nok betragte det som en ulempe. Barnet sidder med maden indtil der siges fra. Det kan nogle gange trække ud, men det er så hyggeligt og dejligt imens. Og måske vi voksne har godt af, at blive siddende lidt længere tid ved bordet og nyde nærværet. Vi har i hvert fald tidligere, brugt mere tid på at lave mad end på at spise den. Så for os er det en god øvelse, at blive siddende ved bordet. Og Walther elsker det <3
Jeg oplever mange fordele – og som tiden går bliver jeg mere og mere sikker i mit valg. Det er individuelt, hvad der giver mening for den enkelte, og det handler om at man er tryg og glad.
Jeg vil her beskrive de fordele jeg oplever og som bogen berører, så kan I måske blive inspireret i forhold til at træffe det bedste valg for jeres barn, om det så er skemad eller at lade barn føre maden selv (mange vælger også en kombination). Det er aldrig for sent at starte 🙂 Ulemperne vil jeg beskrive i et senere oplæg.
Hvert måltid er en fest! Walther er begejstret hver gang han bliver sat i sin stol og under hele måltidet. Hver gang! Han har selv kontrol over hvad og hvor meget han spiser, og det tager den tid det tager. Det er helt uden stress og frustrationer og oplevelsen omkring maden bliver positiv. Undersøgelser peger på, at BLW børn sjældnere bliver kræsne.
Babyer er fuld ud i stand til at håndtere stykker af mad fra de er 6 måneder og behøver ikke på noget tidspunkt at få most mad, før de selv er i stand til at spise det af en ske. Den mad man serverer, skal naturligvis være tilpasset barnets alder i forhold til størrelse og form – altså barnet skal kunne håndtere den tilbudte mad. Det første lange stykke tid, er der ikke rigtig noget mad, der ryger i maven, men i stedet på tøjet, gulvet, væggen, håret og alle mulige andre steder, men dette er en del af barnets første kontakt med mad. Når man vælger BLW, er barnets forhold til fast føde i dets første leveår knyttet til leg og udforskning af konsistens, tekstur, smagsnuancer og former – hvor meget der ryger ned er det sekundære (dette er under forudsætning af, at barnet får alt det brystmælk eller MME, som barnet vil have ved siden af).
Dette ser jeg klart som en fordel. Jeg hører ofte (og læser) om mødre, der er, eller har været, bekymrede for, om deres barn nu får nok mad. Citat fra en frustreret mor: “Jeg hader opstart på mad. Jeg oplever en fundamental indskrænkning i min personlige frihed og fleksibilitet. Alt kommer til at handle om, hvornår der skal spises, om jeg nu har alt det rigtige hjemme, at jeg gerne skal sørge for at være hjemme til måltiderne for at holde alle parametre for potentiel succes i skak. Kort sagt nogle måneder, hvor jeg har fuldstændig tunnel vision på at lykkes med at få den lille til at spise”. Denne bekymring har jeg aldrig i forhold til Walther. I nogle perioder spiser han meget af det mad, han får tilbudt – i andre perioder meget mindre. Jeg tilbyder ham bryst jævnligt – i perioder spiser han meget ved mig, og andre gange stort set ikke. Han er i trivsel og har en dejlig tyk mave og tykke lår :-).
BLW ligger op til et afslappet forhold til dit barns udvikling og individuelle evne. I BLW er der ingen skemaer, ingen krav om at din baby skal kunne spise så og så meget, så og så ofte, når han eller hun er så eller så gammel. Man stoler på, at barnet selv ved hvor meget eller hvor lidt, det har brug for. Det giver derfor en god appetitfornemmelse. Der er studier, der viser, at der synes at være større risiko for overvægt hos de børn der har fået skemad i modsætning til de børn, der har spist selv. De spisevaner der bliver grundlagt som barn kan vare for evigt.
Noget andet genialt ved BLW er, at du ikke skal lave forskellig mad – bare server det I får til aftensmad (og øvrige måltider). Du behøver ikke stå og mose og blende samtidig med, at du rører i kødgryder til resten af familien. Det er ligeledes nemmere når man skal ud at spise (dog er der mere rengøring, og det er grænseoverskridende de første gange ens barn “sviner” – det beskriver jeg nærmere, når jeg berører ulemperne). Bogen om baby-led weaning siger, at børn kan spise det samme som jer, når man venter til de er 6 måneder – der er ikke behov for at introducere en ting af gangen, for at checke allergiske reaktioner. Dette er der så andre, der er uenige omkring, og her vil jeg råde til, at man mærker efter hvad der føles mest rigtigt. Der kan være forskellige grunde til at tage forskellige hensyn.
BLW børn får maden i dens reelle konsistens, og oplever derfor tidligt forskellige konsistenser og smagsoplevelserne er mere varierede – modsat hvis det hele er most sammen. De træner derfor at tygge, at skubbe maden rundt i munden samt at samle maden op og ramme munden. I starten gemte Walther maden i kinden – som et hamster :-). Han mestrede endnu ikke teknikken med at skubbe maden ud med tungen. Det går han nu.
Vi leger aldrig helikopter eller andre lege for at få Walther til at åbne munden og spise – han spiser selv, og siger selv til og fra. Vi respekterer kort sagt hans beslutning om at spise – eller ikke at spise, og vi har ro omkring at det er hans valg.
En af de essentielle ting (og for nogen måske det sværeste) ved BLW er, at stole på, at dit barn selv siger til og fra ift. mad. Det er svært at vurdere hvor meget barnet spiser og selv nu hvor Walther nærmer sig 9 måneder, er det ikke altid han spiser ret meget. Men jeg stoler på, han spiser til han er mæt.
