banan2

Blir glad i låget – Har IGEN læst at når børn får lov at kramme bananen eller mose spaghettien – altså røre ved maden – får de ofte mere lyst til at spise og bliver mindre kræsne. Glad fordi jeg blir bekræftet i, at jeg tror på, at jeg gør det rigtige. At jeg i hvert fald gør, hvad jeg kan, for at Walther skal omfavne mad og nysgerrigt prøve til.

Spisetid er ALTID dejligt herhjemme. Walther viser med krop og sjæl, at mad er en fest og han glædes ved hvert måltid. Det er på ingen måde stressende eller træls.

Walther er lige blevet 11 måneder – og lad mig sige det sådan.. Han er inde i en spændnede periode hvad angår mad 🙂 Han fravælger en del mad – smider det på gulvet uden at smage det. Rør ved det, kigger mistroisk på det og smider det meget overlegent på gulvet 🙂 Men jeg præsenterer det for ham igen (og igen og igen), og så smager han, og kan som regel godt lide det. Uden at vide det tror jeg, han demonstrerer, at han bestemmer. Der er naturligvis ting, han ikke bryder sig om for tiden (tænker han kommer til det senere). Lige nu er smør f.eks. et absolut NO GO – Han laver bræklyde, hvis der er smør på brødet… – En stædig lille fyr, der godt ved hvad han vil – og ikke vil 🙂