lad-boern-spise-selv-650x865

Vores Børn (http://voresborn.dk/tumling-1-3/psykologi-og-udvikling/8416-derfor-skal-dit-barn-spise-selv) har en god artikel omkring fordelene ved at spise selv – I forhold til BLW vil jeg anbefale man fuldammer (eller gir flaske) til barnet er 6 måneder, og så lader det lille mirakel kaste sig over den nye, spændende og meget udviklende mad. I forhold til artiklen, kan jeg konstatere at Walther (der lige er blevet 1 år), svarer til hvad artiklen beskriver omkring 2-års alderen. Det tilskriver jeg helt klart BLW.

I artiklen står bl.a.

…”Maden skal undersøges, og det går ikke stille for sig. Bananen mases ud mellem de buttede fingre, grøden klaskes godt ud over både bord, hår og hagesmæk, og hov – mælkekoppen kan flyve langt væk, når den får et ordentligt dask!

Suk, tænker du måske, men hele svineriet er faktisk en naturlig del af babys udvikling, forklarer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

– Når lille Emil undersøger maden ved at stikke hænderne i mælken og rode rundt i kartoffelmosen, er det en naturlig del af hans sansemotoriske udvikling.

Giv ham lov til at eksperimentere, og glæd dig over de mange energiske forsøg.

Dobbelt op på skeer når man skal spise selv

Når baby er ved at runde sit første leveår, er den lille klar til at få sin egen bløde ske I hånden. Og det er sjovt, synes de fleste rollinger. På trods af store anstrengelser er det dog sjældent, at baby rent faktisk får mad indenbords ved egen hjælp.

Selv når junior er smurt ind I hirsegrød fra top til tå, er der en god chance for, at kun en enkelt skefuld rent faktisk har ramt munden.

– At spise selv er en meget kompliceret koordinationsøvelse. Derfor skal du eller far også have en ske, som bruges til at made barnet med. Med to skeer – én til barnet og én til dig – er der både plads til at spise og lege, siger Margrethe Brun Hansen.

Når dit barn går fra grød og mos til familiemadfamiliemad som rugbrødshapsere og frikadellebidder, kan du sagtens lade den lille klare spisningen selv. Skær maden ud i mundrette bidder, og sæt den foran dit barn.

Både små kartoffelstykker, pastaskruer og fine grønne ærter snuppes med tommel- og pegefingerens pincetgreb og ryger (de fleste gange) ind i skuffen.

– Når barnet er på vej mod halvandet-to år, skal du give det plads til at prøve selv. Dit barn er ikke længere en lille fugleunge, der skal fodres af far og mor, så giv bare barnet en lille gaffel og lad det forsøge sig frem, siger børnepsykologen og fortsætter:

– Mange børn er også klar til at lære selv at hælde mælk op i en kop. Det gøres bedst med små gennemsigtige glas- eller plastkander, så barnet kan se, hvor meget der er i kanden. Kun at hælde til kanten er en svær øvelse, så det er bare med at træne løs.

Ifølge Margrethe Brun Hansen udviser de fleste børn på denne alder stor interesse for mad, og alt nyt skal undersøges grundigt, inden det proppes indenbords…”

Billedet er venligt lånt fra babybite.dk