Så er hun på banen igen – I sin kamp mod kræsenhed 🙂 Nedenstående oplæg er vel egentlig mere eller mindre en opsummering af tidligere indlæg, men jeg synes det er så væsentligt og tror på, at med de tanker in mente kan man skabe ro og fralægge sig sine frustrationer i forbindelse med måltiderne.

Hvad der ryger ned – og især IKKE ryger ned – i dit barns mave, er ofte kilde til svære hovedbrud. Til tider skovler junior ind, mens du andre gange knap kan lokke et par majskorn i ham. Hvordan støtter du bedst dit barn, så han spiser nok – og nok af det rigtige?

Har du også en minimand eller –dame derhjemme, som du har en anelse svært ved at håndtere, når det gælder madvaner?

Tag en dyb indånding, og slip for et øjeblik bekymringerne om vitaminer, energi og portionsstørrelser. Så længe dit barn vokser og har det godt, er det nemlig tegn på, at hun får, præcis hvad hun har brug for. Hvis dit barn ellers er raskt og friskt, har barnet en appetit, der er afstemt med kroppens behov. Når dit barn nægter at spise det ene eller det andet, kan det handle om tre ting: Enten er barnet ikke sultent, kan ikke lide den pågældende fødevare – eller også føler det sig presset af dine forventninger til, hvor meget og hvad der skal indenbords.

Både tumlingers, børnehavebørns og skolebørns appetit svinger, alt efter om barnet befinder sig i en periode, hvor det vokser meget og skal danne muskelvæv.

Appetitten kan desuden være mindre om vinteren og større om foråret, når barnet opholder sig meget ude. Desuden falder appetitten selvfølgelig, når dit barn er sygt.

Som udgangspunkt behøver du ikke at gå til af bekymring, hvis dit barn i en uges tid spiser halvt så meget, som hun plejer.

Det bør naturligvis nævnes, at hvis du er urolig, så få det undersøgt. Hvis dit barn ikke trives, er inaktivt, blegt, træt eller på anden måde virker, som om det har det dårligt eller ikke vokser i længden, så søg hjælp.

Det er dit ansvar at servere sund mad – så vil dit barn spise det, der er, når hun er sulten, og stoppe med at spise, når hun er mæt.

Du behøver ikke bryde dit hoved med, om det, der ryger ned, nu også er fuldstændig afstemt med Y-tallerkenen, kostpyramiden og alverdens andre madmodeller ved hvert eneste måltid. Over tid er det vigtigt, at dit barn spiser varieret, men det behøver ikke være ved hvert måltid.

Børn kan være mere eller mindre kræsne fra naturens side. Mens nogle er nysgerrige efter at smage på noget nyt, er andre tilbageholdende. Kræsenhed kan dog også handle om genkendelighed. Nogle madvarer kan dit barn lide fra første bid. Andre bryder det sig ikke umiddelbart om. Men bliv bare ved med at tilbyde det – så lærer dit barn typisk at kunne lide smagen.

Vuggestuebørn skal oftest smage på noget otte-ti gange, inden de lærer at spise det, mens børnehavebørn skal smage ti-15 gange og skolebørn og voksne helt op til 15-20 gange.

Velbekomme 🙂