Jern i mad

Mælk og honning

Billedresultat for mælk og honning

Spædbørn bør ikke få komælk, men modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Sådan lyder en af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om spædbørns og småbørns ernæring. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet.

Mælk:
Det er rigtigt, at der står, mælk i små mængder kan gives i maden fra 9 måneder, men her menes der f.eks.mælken man hælder på jordbærgrøden, mælken på øllebrød, yoghurt osv. Der står nemlig i guiden til sundhedspersonale, at barnet må spise med af familiens mad fra 6 måneder, så medmindre man får mælkesuppe med flødeskum på, vil jeg mene, at smør, ost, fløde og mælk i normale mængder i mad er ok. Det handler mere om MÆNGDE, end det handlede stringent om go/no go, som det er med honning.

Letmælk gives som drikkemælk fra 1 år, skummet-, mini- og kærnemælk gives, fra barnet er ca. 2 år, jf. kostrådene. Et gennemsnitligt indtag på ca. 350 ml inkl. surmælksprodukter er passende for det 1-årige barn. Indtaget bør ikke overstige 500 ml dagligt.

Surmælksprodukter af sødmælkstypen (sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk) kan gives i små mængder (stigende fra ½ dl til 1 dl) fra 9 måneder, som en del af en varieret overgangskost.

Produkter med højt proteinindhold, som fx skyr, fromage frais, ymer og ylette, kan tidligst gives, fra barnet er 2 år som en del af en varieret kost.

Brug af mælkeprodukter med frugt- og sukkertilsætning bør begrænses, da en del af disse produkter har et højt sukkerindhold. Disse produkter har mere karakter af dessert end af egentlig mad.

Honning:

Sporer af bakterien Clostridium botulinum kan forekomme i honning og er en kendt risikofaktor for spædbarnsbotulisme. I spædbarnets fordøjelseskanal, hvor bakteriefloraen er anderledes end hos større børn og voksne, kan sporerne omdannes til aktive toksinproducerende bakterier, der optages i de motoriske nerveceller med lammelser af kroppens muskler til følge. Sygdommen kan være dødelig. Honning må derfor ikke tilbydes til børn under 1 år.

Spædbørnsbotulisme er super sjældent (men pisse alvorligt, naturligvis), så har ens barn spist honning, ville jeg slå symptomerne for spædbarnsbotulisme op og være ekstra opmærksom med barnet et par døgn, hvor jeg ville kontakte lægen, hvis barnet udviser relevante symptomer og/eller man bliver utryg. Det er dog så alvorlig en tilstand, og honning er så overflødig en fødevare for børn, at den lille bitte risiko ikke er honning værd

Har man et glad helt normalt barn, er der ingenting galt, og lægen kan ikke gøre noget specielt.

On another note – SST, WHO og samtlige andre offentlige sundhedsmyndigheder i verden er enige om, at man ikke bør fuldamme over 6 måneder. Mangel på vitaminer og mineraler er hovedårsagen – primært jern og D-vitamin, men også B12, zink, A-vitamin kan blive et problem.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jern i mad