Ammenet.dk og BLW

Billedresultat for ammenet blw

Beklager den lange periode uden nyt på bloggen. Vi har desværre været ramt af alvorlig sygdom (igen..), så det har taget al tiden. Men nu er vi atter sunde og raske.

Jeg vil egentlig blot henlede jeres opmærksomhed til ammenet og deres skriv om BLW https://www.ammenet.dk/wiki/baby-led-weaning. Jeg synes det er godt beskrevet – kort og præcist. Specielt afsnittet omkring Om at begynde før ca. 6 måneder – og hvorfor du ikke behøver, tror jeg kan være anvendeligt for mange.

Mælk og honning

Billedresultat for mælk og honning

Spædbørn bør ikke få komælk, men modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Sådan lyder en af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om spædbørns og småbørns ernæring. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet.

Mælk:
Det er rigtigt, at der står, mælk i små mængder kan gives i maden fra 9 måneder, men her menes der f.eks.mælken man hælder på jordbærgrøden, mælken på øllebrød, yoghurt osv. Der står nemlig i guiden til sundhedspersonale, at barnet må spise med af familiens mad fra 6 måneder, så medmindre man får mælkesuppe med flødeskum på, vil jeg mene, at smør, ost, fløde og mælk i normale mængder i mad er ok. Det handler mere om MÆNGDE, end det handlede stringent om go/no go, som det er med honning.

Letmælk gives som drikkemælk fra 1 år, skummet-, mini- og kærnemælk gives, fra barnet er ca. 2 år, jf. kostrådene. Et gennemsnitligt indtag på ca. 350 ml inkl. surmælksprodukter er passende for det 1-årige barn. Indtaget bør ikke overstige 500 ml dagligt.

Surmælksprodukter af sødmælkstypen (sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk) kan gives i små mængder (stigende fra ½ dl til 1 dl) fra 9 måneder, som en del af en varieret overgangskost.

Produkter med højt proteinindhold, som fx skyr, fromage frais, ymer og ylette, kan tidligst gives, fra barnet er 2 år som en del af en varieret kost.

Brug af mælkeprodukter med frugt- og sukkertilsætning bør begrænses, da en del af disse produkter har et højt sukkerindhold. Disse produkter har mere karakter af dessert end af egentlig mad.

Honning:

Sporer af bakterien Clostridium botulinum kan forekomme i honning og er en kendt risikofaktor for spædbarnsbotulisme. I spædbarnets fordøjelseskanal, hvor bakteriefloraen er anderledes end hos større børn og voksne, kan sporerne omdannes til aktive toksinproducerende bakterier, der optages i de motoriske nerveceller med lammelser af kroppens muskler til følge. Sygdommen kan være dødelig. Honning må derfor ikke tilbydes til børn under 1 år.

Spædbørnsbotulisme er super sjældent (men pisse alvorligt, naturligvis), så har ens barn spist honning, ville jeg slå symptomerne for spædbarnsbotulisme op og være ekstra opmærksom med barnet et par døgn, hvor jeg ville kontakte lægen, hvis barnet udviser relevante symptomer og/eller man bliver utryg. Det er dog så alvorlig en tilstand, og honning er så overflødig en fødevare for børn, at den lille bitte risiko ikke er honning værd

Har man et glad helt normalt barn, er der ingenting galt, og lægen kan ikke gøre noget specielt.

On another note – SST, WHO og samtlige andre offentlige sundhedsmyndigheder i verden er enige om, at man ikke bør fuldamme over 6 måneder. Mangel på vitaminer og mineraler er hovedårsagen – primært jern og D-vitamin, men også B12, zink, A-vitamin kan blive et problem.

Jern i mad

Dette indlæg er kopieret fra min gruppe på facebook – Blw Baby – Lukket gruppe.

Kan en teske leverposej om dagen dække et 6 mdr. gammelt barns daglige jernbehov?

Her følger et teoretisk regnestykke for at få en fornemmelse på størrelserne… Kilder til alt er nummereret i parenteser i teksten og givet forneden i opslaget 🙂

– Teoretisk jernbehov hos et ikke-præmaturt 6 mdr. gammelt barn: 0,9-1,3 mg/kg/dag (1)

– Gennemsnitsvægt for et 6 mdr. gammelt barn: 8 kg. (2)

…så CIRKA 8 mg/dag til det helt normale 6 mdr gamle barn…

– Jernindhold i rå svinelever: 13,4 mg/100 g (3)

…så barnet skal indtage omkring 100/13,4*8 = 60 g rå svinelever om dagen for at møde deres teoretiske jernbehov…

Der er kun ca 1/3 lever i en leverpostej (4)

Sååå øhh… 60*3 = 180 g leverpostej om dagen…

Indholdet af lever varierer naturligvis i de forskellige postejer, men selv 60 g er jo lidt langt fra en teske, og det er heller ikke holdbart at give barnet 180 g leverpostej om dagen af hensyn til saltindholdet i leverpostej…

Så hvad jeg lærte herfra dette formiddags-nørderi er, at leverpostej er helt fint som pålæg (der er jo også fedt, protein, A-vitamin osv. i), men kan ikke stå alene for at dække jernbehovet 🙂

EKSEMPLER PÅ JERN I ET MÅLTID:

…Nu kan man tage listen med jernindhold i fødevarer (kilde nummer 3) og sige:

100 divideret med jernindholdet pr. 100 g og gange med 8, så får man, hvor mange gram barnet skal spise RENT af de enkelte råvarer for at dække jernbehovet… Dvs., at der er 8 mg jern i fx:

16 g tørret dild
42 g hvedeklid
133 g cashewnødder eller tørret abrikos
140 g rugbrød
145 g æggeblomme

(HUSK, at jern fra vegetabilske kilder skal optages med C-vitamin, som der findes i rigelige mængder i alt råt frugt og grønt)

…så et eksempel på et måltid er en halv skive rugbrød med æg og rigelig mayonnaise, måske drysset med lidt tørret dild eller lign, nogle tørrede abrikoser og en skive rød peber (for C-vitamin til optag af jernet i de tørrede abrikoser)…

Sådan tilbyder man så mad 3 gange om dagen plus evt. nogle mellemmåltider, og så er man der jo 🙂

PLUS, der optages trods alt stadig jern fra modermælken, selvom det er ganske lidt… Modermælk indeholder omkring 0,2-0,9 mg/L (Kilder 5.1-4)
…og man kan IKKE booste sin mælk til at indeholde mere jern (5.4)

Mine kilder:

(1) Domellof M, Braegger C, Campoy C et al. Iron requirements of infants and toddlers. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2014;58(1):119-29.

(2) Group WHOMGRS. WHO Child Growth Standards based on length/height, weight and age. Acta Paediatr Suppl. 2006;450:76-85.

(3) http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_foodnutrlist.asp?CompId=0061

(4) http://www.stryhns.dk/fransk-postej

(5.1) Mastroeni SS, Okada IA, Rondo PH et al. Concentrations of Fe, K, Na, Ca, P, Zn and Mg in maternal colostrum and mature milk. J Trop Pediatr. 2006;52(4):272-5.

(5.2). Abdullah K, Kendzerska T, Shah P et al. Efficacy of oral iron therapy in improving the developmental outcome of pre-school children with non-anaemic iron deficiency: a systematic review. Public Health Nutr. 2013;16(8):1497-506.

(5.3) Emmett PM, Rogers IS. Properties of human milk and their relationship with maternal nutrition. Early Hum Dev. 1997;49 Suppl:S7-28.

(5.4) Shashiraj, Faridi MM, Singh O et al. Mother’s iron status, breastmilk iron and lactoferrin–are they related? Eur J Clin Nutr. 2006;60(7):903-8.

BLW og jern

Billedresultat for jern mad

Der er mange der er i tvivl om, hvorvidt deres børn får jern nok, såfremt man kører BLW. Jeg har derfor ganske kort et par anbefalinger i den henseende.

Hvis barnet ikke spiser/sutter på lidt jernholdigt mad til de fleste måltider fra 6 måneders alderen, ville jeg supplere med en anelse jern dagligt indtil barnet spiser lidt – og så stoppe igen! Dette gælder kun børn, der ammes fuldt, da mme er beriget med jern. Mme-2 indeholder, så vidt jeg husker :-), en lille bitte smule mere jern end mme-1, netop fordi det 6-12 mdr. gamle barn har brug for mere jern, end det 0-6 mdr. gamle barn, som bare tager fra de medfødte depoter.

Derudover skal for tidligt fødte børn/børn født med for lav fødselsvægt fortsat have jerndråber, som anbefalet af sundhedsstyrelsen, fordi deres medfødte jerndepoter er mindre.

Komælk anbefales ikke længere barnets første leveår, og kalk hæmmer optagelsen er jern (dette er dog ikke baggrunden for den ændrede anbefaling). Ergo må jern i dag blive optaget bedre ved små børn end tidligere:-)

Læs også mit indlæg fra den 25. september: Eksperter advarer mod ny baby-trend

Dette link er super nyttig viden ift. jernindhold i diverse madvarer.

http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_foodnutrlist.asp?CompId=0061

 

Lær heimlich metoden til børn

Her kan du se Falcks video om førstehjælp til småbørn der har fået noget galt i halsen. Mange forældre er meget bekymrede for kvælningsrisko, når deres små mirakler skal gå fra mælk til fast føde. Ved at kende sin førstehjælp kan man måske få lidt ro i sjælen. Jeg vil i øvrigt anbefale alle at deltage i førstehjælpskursus med småbørn.