Nu med GRANDER vand - Et sundt liv begynder med levende vand

Vis tillid til at dit barn selv kan – Styrker dit barns selvtillid og selvværd

The words "I believe" written on a palmEn af de essentielle ting (og for nogen måske det sværeste) ved BLW er, at stole på, at dit barn selv siger til og fra ift. mad. Det er svært at vurdere hvor meget barnet spiser og selv nu hvor Walther nærmer sig 9 måneder, er det ikke altid han spiser ret meget. Men jeg stoler på, han spiser til han er mæt.

Hvis ens barn har fået MME, er man vant til en vis kontrol over, hvor meget barnet spiser, og der er visse retningslinjer man følger i forhold til hvor meget ens barn skal spise hver dag. Ydermere får børn der får MME stort set den samme mængde MME hver gang (se bogen side 159). Den kontrol skal man slippe, hvis man vælger BLW. Det er helt op til barnet, og man må stole på, at de selv kan styre det.

Hvis du er bekymret, så tænk på følgende:

  • Dit barn er ekspert når det kommer til dets egen appetit og behov
  • Man kan ikke direkte sammenligne den mængde et BLW barn får, med et barn der får mos. Der er ofte blandet mælk, vand eller andet i, hvilket gør, at det ser “ud af mere end det er”
  • Børns behov for mad er ligeså forskellige som voksnes – Man kender helt sikkert selv voksne, der kan leve af ingenting 🙂
  • Børns maver er små – De har behov for at spise små måltider mange gange om dagen
  • I begyndelsen, når der introduceres fast føde, er det som et supplement til mælk – ikke som erstatning (det bliver det over tid)

Overordnet set – Hvis dit barn har afføring, tisser, trives og har det godt, kan du stole på, at dit barn får mad nok. Det handler ikke bare om “at få noget mad i dem” – Hvis de er sultne og der er mad – spiser de 🙂 Husk at hyg jer i mens.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu med GRANDER vand - Et sundt liv begynder med levende vand