Vis tillid til at dit barn selv kan - Styrker dit barns selvtillid og selvværd

Kræsenhed

hotdogbrød

Jeg er ikke selv kræsen – mange kræsne vil nok mene, at det derfor er nemt for mig at sige, at man kan påvirke sin egen og sine børns kræsenhed. Min søn er kun 9 måneder, og hvis han blir kræsen.. Ja, så æder jeg alle mine ord igen 🙂 Jeg er jurist – altså ikke uddannet inden for ernæring og sundhed, men jeg følger emnet tæt – læser bøger, artikler, observerer osv. Bare så min baggrund (eller mangel på samme :-)) er på plads. Jeg dømmer ingen – det vigtigste er at man trives og har det godt. Og til det er der ingen skabelon.

Når man praktiserer BLW, er det væsentligt at indstille sig på, at mad det første år er en leg/for sjov. Der er dage, hvor der spises, andre hvor der leges – Igen er tilliden til dit barn (og at der suppleres med MM eller MME) væsentlig.

I hver fjerde familie laver forældrene særskilt mad til børnene en eller flere gange om ugen. 

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Interresearch har foretaget blandt forældre med børn i alderen 3-10 år.

Kræsne børn har vi selv bedt om


Når vi giver vores børn særbehandling ved aftenmåltidet, så beder vi selv om, at de bliver kræsne. Det vurderer Preben Vestergaard Hansen, der er kandidat i human ernæring på Professionshøjskolen Metropol.

– Børnene får noget, de ikke brokker sig over, og vi slipper for diskussionerne. Det er en myte, at børn ikke kan lide spændende mad, og jeg undrer mig over, at vi som forældre ikke giver børnene nogle gode og sunde madoplevelser fra starten, siger han til Søndagsavisen.

De hyppigste retter ved børnefamiliernes middagsborde er, ifølge Preben Vestergaard Hansen, pizza, kylling og spaghetti med kødsovs.

I normale tilfælde regulerer dit barns sult sig selv. Du er ikke nødvendigvis en bedre mor, hvis du lige får en portion eller tre skefulde ekstra i dit barn – til gengæld er det dit ansvar at servere sund mad og rydde køleskabet for alt det usunde. Så vil dit barn spise det, der er, når han/hun er sulten, og stoppe med at spise, når han/hun er mæt.

Jeg ønsker mig, at Walther kommer til at elske al slags mad – Der er så meget vidunderligt mad og ernæring er helt essentielt for sundhed og velvære. Jeg ser det som en del af mit ansvar, at introducere ham for alverdens mad, have dejlige stunder ved middagsbordet og samtidig respektere hans grænser for, hvornår han er mæt og siger fra. Det er uden tvivl en hårfin balance, som han vil udfordre mig omkring mange gange hele hans barndom – men jeg er klar og jeg er rolig omkring det.

Start fra de er små


Vil du gerne lære dine børn at spise forskellig og anderledes mad, så er det nemmest at starte, når børnene kun er syv-otte måneder gamle. 

– Her putter børnene naturligt ting i munden og smager på alting. Så det handler om, at man giver dem så meget forskelligt som overhovedet i den periode, siger sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, der står bag netsundhedsplejerske.dk.

Lad dit barn smage på det hele


Dit barn er født med en forkærlighed for den søde og fede smag, som sikrer, at det kan lide modermælken. Bitre og sure smagspræferencer skal indlæres. En smagspræference dannes ved, at dit barn bliver introduceret til en madvare flere gange. Otte til ti gange kan være nødvendigt, så det kræver tålmodighed, når små børn skal lære at spise ny mad. Da dit barn efterligner familiens spiseadfærd, er det vigtigt, at I spiser sammen, så det bliver inspireret til at prøve ny mad. Ved toårsalderen bliver barnet ofte mere selektiv med, hvad det vil spise. Det kan forklares med, at børn tidligere selv skulle finde mad i naturen fra den alder, og her beskyttede kræsenheden mod farlige fødeemner. Igen er det vigtigt, at give dit barn mange forskellige smagsoplevelser for at stimulere nysgerrigheden overfor ny og ukendt mad.

Er dit barn kræsen kan du f.eks. (kilde: altomkost.dk):

– Undgå søde mellemmåltider kort før middag

– Forsøge at skabe en god stemning under måltiderne.

– Lade dit barn selv vælge blandt de sunde madvarer og blive ved med at tilbyde madvaren, selvom barnet har afvist det en gang – Tving dog ikke barnet til at smage.

– Have forskellige slags grøntsager i små skåle til aftensmaden

– Tage dit barn med i køkkenet.

– Lade være at love sødt som belønning for at spise aftensmaden.

Spiser snegle og drikker rødvin


Det handler også om kulturen omkring måltidet, vurderer madhistoriker Bi Skaarup.  Hun mener, at vores egne holdning til måltidet sagtens kunne tåle et grundigt eftersyn. 

– Måltidet er længe blevet forsømt i det her land – det er blevet et nødvendigt onde, der skal overstås, siger Bi Skaarup. 

Og her kunne danskerne godt lade sig inspirere af sydeuropæerne. 

– I den franske familie er måltidet ikke til debat. Her spiser børnene det, der bliver serveret. Men her er der også en anden kærlighed til måltidet, siger hun.

Kræsne børn er oftest børn, der har fået mulighed for at bruge mad som konfliktstof. Og det er de voksne, der skaber denne mulighed.

At børn skal smage, er en forældreklassiker lært i egen barndom. ”Du kan ikke vide, om du kan lide det, før du har smagt det”, siger du nu selv. ”Jo”, vil dit barn tænke, ”og jeg ved, at jeg ikke kan lide det, netop fordi du taler sådan til mig og tvinger mig til at smage det”. Bliv ved med at servere varieret mad, men lad barnet selv bestemme, hvad det vil smage. Alt for mange forældre overvåger, hvor meget barnet spiser. Men dét fokus tager appetitten fra barnet. Nogle dage skovler barnet ind, andre dage spiser barnet som en fugl. Vær tryg. Det er de voksnes opgave at skabe rolige måltider, så barnet kan mærke sin appetit, men det er kun barnet, der reelt kan mærke den.

Det er i hvert fald det jeg har i tankerne omkring Walthers mad – og jeg tror på jeg får en madglad dreng der trygt kaster sig over nye madvarer og har tillid til sig selv sin appetit 🙂

Billedet er lånt fra kitchen4kids.dk – www.kitchen4kids.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vis tillid til at dit barn selv kan - Styrker dit barns selvtillid og selvværd