Fordele ved BLW

Jeg oplever mange fordele – og som tiden går bliver jeg mere og mere sikker i mit valg. Det er individuelt, hvad der giver mening for den enkelte, og det handler om at man er tryg og glad.

Jeg vil her beskrive de fordele jeg oplever og som bogen berører,  så kan I måske blive inspireret i forhold til at  træffe det bedste valg for jeres barn, om det så er skemad eller at lade barn føre maden selv (mange vælger også en kombination). Det er aldrig for sent at starte 🙂 Ulemperne vil jeg beskrive i et senere oplæg.

Hvert måltid er en fest! Walther er begejstret hver gang han bliver sat i sin stol og under hele måltidet. Hver gang! Han har selv kontrol over hvad og hvor meget han spiser, og det tager den tid det tager. Det er helt uden stress og frustrationer og oplevelsen omkring maden bliver positiv. Undersøgelser peger på, at BLW børn sjældnere bliver kræsne.

Babyer er fuld ud i stand til at håndtere stykker af mad fra de er 6 måneder og behøver ikke på noget tidspunkt at få most mad, før de selv er i stand til at spise det af en ske. Den mad man serverer, skal naturligvis være tilpasset barnets alder i forhold til størrelse og form – altså barnet skal kunne håndtere den tilbudte mad. Det første lange stykke tid, er der ikke rigtig noget mad, der ryger i maven, men i stedet på tøjet, gulvet, væggen, håret og alle mulige andre steder, men dette er en del af barnets første kontakt med mad. Når man vælger BLW, er barnets forhold til fast føde i dets første leveår knyttet til leg og udforskning af konsistens, tekstur, smagsnuancer og former – hvor meget der ryger ned er det sekundære (dette er under forudsætning af, at barnet får alt det brystmælk eller MME, som barnet vil have ved siden af).

Dette ser jeg klart som en fordel. Jeg hører ofte (og læser) om mødre, der er, eller har været, bekymrede for,  om deres barn nu får nok mad. Citat fra en frustreret mor: “Jeg hader opstart på mad. Jeg oplever en fundamental indskrænkning i min personlige frihed og fleksibilitet. Alt kommer til at handle om, hvornår der skal spises, om jeg nu har alt det rigtige hjemme, at jeg gerne skal sørge for at være hjemme til måltiderne for at holde alle parametre for potentiel succes i skak. Kort sagt nogle måneder, hvor jeg har fuldstændig tunnel vision på at lykkes med at få den lille til at spise”. Denne bekymring har jeg aldrig i forhold til Walther. I nogle perioder spiser han meget af det mad, han får tilbudt – i andre perioder meget mindre. Jeg tilbyder ham bryst jævnligt – i perioder spiser han meget ved mig, og andre gange stort set ikke. Han er i trivsel og har en dejlig tyk mave og tykke lår :-).

BLW ligger op til et afslappet forhold til dit barns udvikling og individuelle evne. I BLW er der ingen skemaer, ingen krav om at din baby skal kunne spise så og så meget, så og så ofte, når han eller hun er så eller så gammel. Man stoler på, at barnet selv ved hvor meget eller hvor lidt, det har brug for. Det giver derfor en god appetitfornemmelse. Der er studier, der viser, at der synes at være større risiko for overvægt hos de børn der har fået skemad i modsætning til de børn, der har spist selv. De spisevaner der bliver grundlagt som barn kan vare for evigt.

Noget andet genialt ved BLW er, at du ikke skal lave forskellig mad – bare server det I får til aftensmad (og øvrige måltider). Du behøver ikke stå og mose og blende samtidig med, at du rører i kødgryder til resten af familien. Det er ligeledes nemmere når man skal ud at spise (dog er der mere rengøring, og det er grænseoverskridende de første gange ens barn “sviner” – det beskriver jeg nærmere, når jeg berører ulemperne). Bogen om baby-led weaning siger, at børn kan spise det samme som jer, når man venter til de er 6 måneder – der er ikke behov for at introducere en ting af gangen, for at checke allergiske reaktioner. Dette er der så andre, der er uenige omkring, og her vil jeg råde til, at man mærker efter hvad der føles mest rigtigt. Der kan være forskellige grunde til at tage forskellige hensyn.

BLW børn får maden i dens reelle konsistens, og oplever derfor tidligt forskellige konsistenser og smagsoplevelserne er mere varierede – modsat hvis det hele er most sammen. De træner derfor at tygge, at skubbe maden rundt i munden samt at samle maden op og ramme munden. I starten gemte Walther maden i kinden – som et hamster :-). Han mestrede endnu ikke teknikken med at skubbe maden ud med tungen. Det går han nu.

Vi leger aldrig helikopter eller andre lege for at få Walther til at åbne munden og spise – han spiser selv, og siger selv til og fra. Vi respekterer kort sagt hans beslutning om at spise – eller ikke at spise, og vi har ro omkring at det er hans valg.

Sidst – men ikke mindst – Det er billigere 🙂