Bræklyde og risiko for kvælning

Mange er meget bekymrede for om barnet ikke bliver kvalt når man praktiserer BLW. Hvis man sørger for at barnet sidder oprejst og selv styrer, hvad der kommer i munden er risikoen ikke større end ved ske-madning, faktisk er den måske mindre med BLW.
Hosten/bræklyde (gagging jf. bogen) er en tilløbsbevægelse til at kaste op, som skubber mad væk fra luftvejene hvis det er for stort til at blive slugt. Barnet åbner munden og skubber tungen fremad, nogle gange dukker et stykke mad op og han/hun kan endda kaste en lille smule op. Det ser typisk ikke ud til at genere barnet og de spiser gladelig videre som om intet var hændt.
På en voksen, bliver denne bræk refleks aktiveret nær det bagerste af tungen – du skal putte din finger helt tilbage i halsen for at få det til at ske. Imidlertid er denne refleks aktiveret meget længere fremme på tungen på en 6 mdr. gammel baby. Så ikke nok med at den meget lettere bliver aktiveret hos et barn, den er også aktiv når det stykke mad, der har forårsaget det, er meget længere væk fra luftvejene.

Så når babyer på 6-7 mdr. hoster/laver bræklyde pga. mad betyder det ikke at maden er ved at lukke deres luftveje og det betyder ekstremt sjældent at de er i fare for at blive kvalt.
Når barnet har prøvet at aktivere denne refleks et par gange, fordi de putter for meget eller for store stykker mad i munden eller skubber det for langt tilbage i munden, så lærer de ikke at gøre det.

Selvom man altså ikke skal bekymre sig når barnet hoster/siger bræklyde er dette en sikkerhedsforanstaltning der kun virker når barnet sidder helt oprejst (evt. støttet med puder eller på skødet af mor/far) sådan at hvis mad kommer for langt tilbage i munden bliver skubbet fremad og ikke tilbage af refleksen. Og man bliver naturligvis hos sit barn, mens det spiser. ALTID!

Kvælning sker når luftvejene er helt eller delvis blokerede. Hvis noget delvist blokerer vil barnet hoste for at få det fri. Hvis maden blokerer fuldstændig, hvilket sker ekstremt sjældent, kan barnet ikke hoste det fri og har brug for en anden gør det ved hjælp af alm. Førstehjælp. Så det der lyder alarmerende, altså når barnet hoster og sprutter er det egentlig bare tegn på at barnet selv håndterer problemet.
Hvis barnet virkelig var ved at blive kvalt ville det blive usædvanligt stille, eftersom luft ikke ville kunne passere. Så det er først hvis barnet bliver helt stille at alarmklokkerne skal ringe – ved godt det kræver is i maven 🙂

Det går lynhurtigt for de fleste. Efter 2-5 hoste-episoder har barnet ofte fået en så god fornemmelse, at forældrenes nerver får det bedre, hvis bare de blander sig uden om (men naturligvis holder øje hele tiden). Personligt kan jeg tydeligt mærke udviklingen hos Walther. Det er efterhånden meget sjældent at han laver bræklyde. Der går uger i mellem (han er 8 måneder nu).

Det vigtigste er at starte blødt og vente et godt stykke tid med f.eks. ukogte gulerødder. En figenstang bør ikke være noget problem i forhold til konsistensen.

Noget, der virker godt, er strimler – altså meget aflange stykker af f.eks. kød. Så kan der ikke bides så meget af, at det går galt. Kylling er nu så “fint” i det, at de fleste børn efter lidt tid godt kan håndtere en ordentlig luns.

Maden skal ikke findeles, for så er der ikke noget at holde fast i og bide af. Men en kartoffel kan f.eks. med fordel skæres i halve eller kvarte på den lange led.