Kort introduktion og hvorfor BLW gav mening for mig
Mit navn er Gerd Munch-Christiansen og jeg er i skrivende stund 33 år (14.10.1981). Jeg er gift med Mike og sammen har vi Walther. Vi er bosat i Odense, og Walther er vores første barn.
Walther kom til verden den 2. december 2013.. Jeg fødte 12 dage over termin, så han var en sulten herre fra fødslen, da madpakken forlængst var spist. Helt fra starten en bestemt herre med masser af lyd og bevægelser 🙂
Da han omkring 4-måneders alderen viste interesse for mad, begyndte jeg (som sundhedsstyrelsen anbefaler) at tilbyde ham grød og mos. Dette var helt uden succes – han nægtede at åbne munden, men greb efter skeen. Men han synes “madtid” var hyggeligt. Så snart han blev sat i stolen, var han ivrig og begejstret, så jeg tænkte det nok skulle komme når han blev 6 måneder, og jeg kunne tilbyde ham mere forskelligt mad. Det skete ikke – han nægtede fortsat at spise fra ske. Jeg prøvede med diverse lege og andre snedige tricks for at få ham til at åbne munden – den forblev lukket 🙂
Tilfældigt erfarede jeg, at så snart han selv fik lov at styre hvad han kom i munden – så kom det i munden (og tit ud igen :-)). Han ville bare ikke lade mig bestemme :-O En god bekendt havde fortalt mig lidt om BLW og jeg begyndte at sætte mig ind i emnet via artikler, grupper på Facebook og generel informationssøgning – en hel ny verden åbnede sig for mig.
De 2 gennemgående fordele er, at jeg aldrig bekymrer mig om, hvor meget han spiser. Jeg ammer ved siden af efter behov, og har fuld tillid til, at han spiser det, han har behov for. Ofte bekymrer forældre sig meget om, om deres små dejlige mirakler nu også spiser nok – de bekymringer er jeg helt ude over.
Den anden gennemgående fordel er, at han spiser ALT. Jeg laver aldrig specialmad til ham, og han udvikler sine sanser, smagsløg og motorik. Det betyder meget for mig, at han ikke bliver kræsen, og jeg vil gøre mit til, at han kommer til at elske al mad.
Der er mange mange flere fordele, som jeg løbende vil beskrive her på bloggen – Ulemperne vil jeg naturligvis også berøre.
Tak fordi I kigger med!
Hvad med et stykke rugbrød uden kerner?
Kan man ikke lave en humpel af et helt brød – f.eks. et ‘sønderjysk’ eller hjemmelavet – så de kan holde på det og gnave på det?